Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

M - P

1/335

Hans Christensen Munch

Thisted - Hans Christensen Munch f. 16.11.1804 i Thisted, dim. Snedsted 1825, lærer på borgerskolen 1827, kordegn, død 1867. reg. 8.8.2005 på Thisted Arkiv. Scannet 1.6.2012 på Vangsaa Arkiv
 
17-03-2014 Gert Constantin Skaarup:
Hans Christian Christensen Munch bliver født lørdag 10. november 1804 i Thisted. Forældre: Ane Elisabeth og Christen Laursen Munch (skomager / postekspresse). Hans er den niende ud af 10 børn. Han bliver hjemmedøbt 11. november dagen efter fødslen og opkaldt efter sin storebror, der døde som spæd året før.

18. april 1819 bliver Hans konfirmeret i Thisted Kirke. Han dimitterer fra Snedsted Seminarium i 1825. Han bliver i 1834 konstitueret som lærer på Thisted Borgerskole samt kantor og kirke-sanger ved Thisted Kirke. 10. april 1839 bliver han fastansat i begge hverv.

Hans gifter sig 26. april 1833 i Thisted Kirke med Hanne Elisabeth Riis (f. i Kristianssand i Norge 19. 6. 1814) datter af konsumptionsbetjent Johan Ferdinand Riis og Aase Kirstine Ellingsdatter.
Hanne og Hans bosætter sig i Vestergade i Thisted, hvor de har tjenestepige. Ægteskabet er barnløst.
I 1849 erhverver de ejendommen Store Torv 5 i Thisted, hvor de flytter ind. Det bebyggede areal er på ca. 130 m2.

Hans dør 62 år gammel Skærtorsdag 18. april 1867, på sammen dato han blev konfirmeret 48 år tidligere. Han dør 1½ måned efter sin storesøster Ingeborg og en måned efter sin storebror Niels. Hans bliver begravet 26. april 1867 fra Thisted Kirke.

Hanne bosætter sig senere hos Hans nevø Laurids Munch (købmand og kirkeværge) Storegade 19 i Thisted. Hanne dør her 94½ år gammel 27. januar 1909. Hun var enke i 41 år. Hun bliver begravet fra Thisted Kirke 2. februar 1909 og begravet på Thisted Søndre Kirkegård. Begravelsen forrettes af sognepræst Hansen.
 

Billednr: 50872