Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vestervig, Personer

1544/1948

Købmand Axel Jensen

Den høje mand med brillerne er tidligere købmand Axel Jensen fra Vestervig, som blev gift med min farmor, Nanna Otilie Elinor Nielsen, efter min farfars død. Axel Jensen var først gift med min farfars søster. Jeg tror, hun hed Carla og var søster til Lydia Hviid i Agger. Axel Jensen flyttede til Lunderskov sammen med min farmor. Huset, de står foran, skulle efter min fars udsagn være det, Axel Jensen boede i. Afleveret og oplyst af Lisa Aunsbjerg Lings, barnebarn af Elisabeth Lings, Skårhøjvang i Heltborg.


Købmand i Tygstrup Axel Jensen (1893-) er født i Ålum, Agger og er søn af kaptajn Jens Konge Jensen og Karoline Sørensen.


Axel Jensen (1893-) blev gift i Vestervig i 1920 med Karla Jørgine Nielsen (1899-1953) der er født i Krik, Vestervig og er datter af skrædder Niels Nielsen og Elise Cecilie Nees


Billednr: 52944