Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vestervig, Personer

733/1948

Marianne Ringgaard (f. 1905)

Husmoder Marianne Ringgaard (f. 1905), Vestervig. Født i Ashøje. Gift med Kristian Toft. Datter af P. Ringgaard.

 

Mariane Kirstine Ringgaard (1905-1990) var født i Skyum og var datter af stationskusk Peder Ringgaard og Jensine Vangsgaard. Hun var gift med Kristian Toft (1904-1983) der var født på Toppenbjergmark og var søn af husmand Hans Christian Toft og Ane Marie Christensen. De er begravet på Vestervig kirkegård.

 

25-09-2017 Nielsen:
De fik 2 børn og boede på Thygstrupvej Vestervig. 

Knud Toft bor i Holstebro blev elektriker og gift med VERA/ Silkeborg egnen.

Gerda Toft blev fuldmægtig på Holstebro Dommerkontor og gift med Niels Henriksen også fra Thygstrup.

 

06-07-2019  Jonna Svane:
Det er et ungdomsbillede af min barndoms gamle nabokone, "Majanne", som var så rar mod os børn og gav os bolsjer, når vi kom på besøg. Det var et meget gamle hus, hvor der altid var så hyggeligt og så godt at være. Bryggersgulvet var fra virkelig gamle dage, der gik høns i en lille "skov" bagved gavlen, og foran huset stod en gammel brønd. Jeg samlede som barn på baby-billeder fra ugeblade. Mariane gav mig tit en stak af hendes gamle blade, som jeg kunne klippe ud fra - heldigvis huskede jeg altid at sige hende tak, for jeg blev så glad! En sommer traf det sig sådan, at os søskende var alene hjemme i buldrende tordenvejr, og vi løb alle - under lyn og høje brag - ned til Mariane og hendes mand. Jeg har aldrig i mit liv løbet så stærkt, for jeg var meget bange, men vidste jo at redningen var nede ved "Majanne", som stod i døren og tog imod os. De havde fem børnebørn, som var på vores alder, og som vi sommetider var sammen med: Annette og Leif Toft ("Leiffer") - samt Jytte, Birgit og Carsten Henriksen. Jeg kan huske, at de allesammen boede i Holstebro.


 

Foto: A. B. Hansen

Billednr: 72769