Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vestervig, Personer

716/1948

Døtre af Ane Elisabeth og Jens Madsen Henriksen

Fra venstre: Nr. 1. Bertha Marie Henriksen (1909-1986), husmoder, Boddum - Hurup. Født "Ø. Ulsted". Gift med gårdejer Valdemar Agesen (1908-1982), søn af Jensine og Otto Chr. Agesen. Nr. 2. Ida Henriksen, husmoder, Vallerslev, Fyn. Født "Ø. Ulsted", Vestervig, 1913. Gift med Frits Hansen. Nr. 4. Karen Henriksen, husmoder, Dover - Hurup. Født "Ø. Ulsted, 1911. Gift med Niels Østergaard. Nr. 3. Kirstine Henriksen, husmoder, Lindved, Fyn. Født "Ø. Ulsted", 1908. Gift med Niels Thingholm. Døtre af Ane Elisabeth og Jens Madsen Henriksen.
 
Elise Kirstine Henriksen (1908-1992) født i Refs, Hurup. Hun blev gift i 1938 i Vestervig kirke med gartner i Stenløse sogn, Niels Jørgen Kristensen Thingholm (1915-1980) der er født i Aalborg og var søn af gartner Kristen Lauritsen Thingholm og Oline Karen Marie Hansen. De er begravet på Stenløse kirkegård.
Bertha Marie Henriksen (1909-1986) født i Refs Hurup. Hun blev gift i 1934 i Vestervig kirke med Valdemar Agesen (1907-1982) der var født i Villerup, Vestervig og var søn af gårdmand Otto Christian Agesen og Jensine Jensen. De er begravet på Hurup kirkegård.
Karen Margrethe Henriksen (1911-2002) født i Refs, Hurup. Hun blev gift i 1938 i Vestervig kirke med gårdejer i Barslev, Hvidbjerg, Niels Østergaard Nielsen (1908-1991) der var født i Ettrup, Hurup og var søn af gårdejer Graves Nielsen og Elisabeth Pedersen Østergaard. De er begravet på Hurup kirkegård
Ida Henriette Henriksen (1913-) født i Refs, Hurup. Hun blev gift i 1949 i Hurup kirke med Frits Gertner Hansen (1916-) der var født i Stenløse sogn og var søn af gårdmand Laurids Gertner Hansen og Karen Marie Jensine Nielsen. De er begravet på Stenløse kirkegård.
De var døtre af:
Gårdmand Jens Madsen Henriksen (1879-1947) og Ane Elisabeth Nielsen (1878-1968). Han var født i Hurup og var søn af gårdmand Jens Henriksen og Elise Christine Jensen. Hun var født i Boddum og var datter af gårdmand Lars Christian Nielsen og Mette Marie Madsen Hyldgaard. De er begravet på Hurup kirkegård.

Foto: A. B. Hansen

Billednr: 73709