Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Sjørring - Diverse

26/84

Dollerup Mølle 1929

Sjørring 14. juli 1929. Dollerup Mølle, efter glasplade. 
reg. 20.10.2004 på Thisted Arkiv. Scannet af Vangsaa Arkiv 23.5.2008.
 
19-05-2012 Folmer Thorsø Christensen:
Dollerup Mølle ved Sjørring, Thisted Amt.
Her blev min far, Christian Bach Christensen (født 11. april 1910 i Nørhå - død samme sted 12. august 1989) udlært som møllersvend.

Han overtager møllen, gifter sig 1. juni 1941 med min mor, Gudrun Lydia Nielsen fra Istrup, Hvidbjerg Vesten Å (født 19. november 1915 i Istrup - død 15. februar 1999 i Nørhå).
3 af mine søskende Kirsten (år 2012 bosiddende i Skive) Leif (år 2012 bosiddende i Skive) og Kurt (år 2012 bosiddende i Hanstholm)fødes der.
(Vi er i alt 10: Anne Marie, Kirsten, Leif, Kurt, Folmer, Marian, Annette, Gurli, Peter og Majbritt).

Mølledriften indstilles mellem årene 1945 og 1948, og den lille familie flytter til Nørhå, hvor jeg (Folmer Thorsø Christensen - år 2012 bosiddende i Horsens) og resten af mine søskende fødes og vokser op.

Jeg har indtil dags dato, sporet min fars slægt bagud til år 1783.
Min (vores) slægt på fædrende side:
På nær min farfar, husmand og hestevognmand Christen Bach Christensen, Nørhå (født 27. marts 1872 i Sønder Vorupør) var alle mine øvrige forfædre, husmænd og fiskere i h.h.v. Stenbjerg, Sønder Vorupør og Vorupør.

Skulle eventuelle læsere af mit indlæg, være i besiddelse af oplysninger eller billeder om og af, Dollerup Mølle, er min mail: folmertc@gmail.com

 

Foto: Aage Pedersen

Billednr: 6145