Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Agger; havne, kanalfærge, strand og fiskeri

25/139

Sportsfisker, høfde 93

Datering: 10.01.1979

10.01.1979. Det er koldt at være rødspætte, siger man, men det er bestemt også en kølig affære at være sportsfisker og gøre forsøg på at fange en ting til panden. Men den lave januarsol giver dog en antydning af idyl omkring denne situation fra høfde 93 på Aggertangen onsdag formiddag. Netop denne høfde er genstand for aktuel opmærksomhed i Sydthy kommune, idet den lokale spildevandsplan forudsætter en kæmperørledning, der skal lede det rensede vand ud i havet netop fra denne høfde. Den pågældende plan har gennem flere år været genstand for stærk kritik, men nu mener kommunalbestyrelsen, at alle parter er hørt, og har således besluttet at bringe den oprindelige plan til udførelse. Tekst og foto: Tage Jensen.

Foto: Tage Jensen

Billednr: 53209