Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Jannerup - Personer

27/135

Peder Vestergaard

Datering: Tekstet af Verner Paulsen 2010

Peder Vestergaard og hans kone Elvine havde først en landejendom  i Kløv, men Peder fik i en ung alder tuberkulose, så de måtte opgive landbruget, de købte så huset Kanalvej 27 i Jannerup, hvor Peder døde. Elvine ernærede sig ved småjobs bl. a. renholdt hun kirken i mange år.

 

Husmand, Peder Vestergaard Pedersen (1885-1943) er født i Nørre Vorupør og er søn af husmand, Peder Kristian Pedersen. Han blev gift i Kallerup i 1912 med Jensine Elvine Olesen (1889-1976) der er født i Sjørring og er datter af husmand, Peder Christian Olesen. De er begravet på Jannerup kirkegård.

 

24-12-2022  Dennis søgaard Jakobsen :
Jeg har snuset lidt til slægtsforskning og faldt tilfældigt over dette foto. Det stod hjemme hos min farmor og farfar erindrer jeg. Det er min farmors far.

Selv har jeg tilbragt meget af min barndom i ræhr i et lille sommerhus der lå på ræhr Camping plads sammen med mine forældre. 

Min farfar slægt kan jeg ikke granske i. Hans mor hed Elvine jacobine Jakobsen F. 6 feb. 1881 og faren er ukendt (desværre)

Er der nogen der ved om det er muligt at finde ud af hvem han var?

Elvine rejste til San Francisco omkring start tyverne og fik i en sen alder yderligere 2 børn som selvfølgelig også er gået bort. Jeg vil være taknemmelig for bare et par links der kan hjælpe mig videre. På forhånd tak

Mvh. Dennis søgaard Jakobsen

 

Foto: A.Scharling, Thisted

Billednr: 34867