Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vildsund - Begivenheder

2/51

Hestemarked

Datering: 23.07.1980

Stemningen på en markedsplads skabes af mange ting i forening. Man kommer ikke uden om, at en væsentlig bestanddel i hele stemningsbilledet udgøres af handelsmand Jens Svendsen fra Laasby. Det er også tilfældet ved det årlige hestemarked på Vildsund Strand, som åbnede onsdag morgen og varer torsdag med. Først da den kittelklædte Jens Svendsen havde skudt solbrillerne godt op i panden og begyndte at faldbyde sine heste, fornemmede man en rigtig markedsstemning. Han er i besiddelse af usædvanligt gode talegaver, og der samles altid mange mennesker, når han er godt i gang med en handel. Tekst og foto: Tage Jensen.

Foto: Tage Jensen

Billednr: 54817