Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Ræhr - Konfirmander

5/6

Konfirmander ca. 1907

Ræhr ca. 1907. Dette billede fra Ræhr Præstegaard er på flere måder bemærkelsesværdigt. For det første viser det nogle bygninger, som for længst er revet ned. For det andet, hvordan konfirmander så ud ca. 1907. Iforgrunden til højre står Ane Mathea Pedersen. Hun blev ung pige hos præsten, og den 3. marts 1917 blev hun gift med smedemester Niels Brusgaard Hundahl, Nors. Hun blev mor til smedemester Jørgen Hundahl, som har afleveret billede til Jul i Thy. Præsten er P.P.Johansen, der var sognepræst i Ræhr-Hansted-Vigsø 1900-1913.
Nr. 3 i bageste række fra højre er Andrea Dorthea Dahl, der i 1912 blev gift med Jens Andreas Jeppesen,kaldet Overgaard. Ifølge Mogens Vestergaard, Nors, der i 32 år var præstegaardsforpagter i Ræhr, var den gamle præstegaard fra 1860. Den ny blev opført i 1957. En ny stald, der blev opført i 1954, blev revet ned for flere år siden. Jul i Thy 2007.

Billednr: 35925