Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Skyum, ejendomme og deres beboere

17/45

Skyum Præstegård ca. 1900

Skyum Præstegård ca. 1900. Gdr. Bangsgård havde den i forpagtning i ca. 40 år. Han var født i 1843 og døde 1933. På billedet ses døtrene Kirstine og Marie.

Christen Bangsgaard (1843-1933) er født i Skyum og er søn af gårdmand, Peder Christensen Bangsgaard og Maren Olesdatter. Han blev gift med Johanne Jakobsen (1849-1933) der er født i Aarup, Snedsted. De er begravet på Skyum kirkegård.


Marie Kirstine Bangsgaard (1889-) er født i Skyum og er datter af forpagter, Kristen Bangsgaard og Johanne Jakobsen. Hun blev gift i Skyum i 1913 med lærer, Rasmus Henrik Marius Jørgensen (1884-) der er født i Hjadstrup og er søn af husmand, Ole Jørgensen og Marie Elisabeth Jørgenen.


Kristine Bangsgaard (1887-) er født i Skyum og er datter af forpagter, Kristen Bangsgaard og Johanne Jakobsen. Hun blev gift i Hørdum i 1916 med gårdejer, Marius Kristian Kristensen (1888-) der er født i Harring og er søn af gårdejer, Mikkel Kristensen og Ane Marie Larsen.


Billednr: 23679