Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Partier fra Skyum

3/29

Motorkøretøjer parade, til højre på motorcyklen uddeler Th. Christensen, Skyum.

Thisted amts motorklub på udflugt til Sallingsund 1911 - det meste af hvad amtet kunne præstere af motorkøretøjer. De seks bilister er fra venstre Vognmand Jens Andersen, Thisted (senere murer i Torp), læge Buus Hundborg, købmand Mads Skaarup, Ræhr, købmand P.Taabel, Thisted, ingeniør Sletting, Hansted, (læmolens bygmester), og fotograf Slej Hurup, til højre på motorcyklen uddeler Th. Christensen, Skyum. Motorcyklisterne var næsten alle fra Sydthy og Mors. I J. Andersens vogn på fljøen ses amtsvejinspektør Dalsgaard (med hvid kasket), og bag Slettings vogn( S4) står guldsmed Degner, Thisted (med kasket), J. Andersens bil var en stor engelsk Sunbeam, dyr i drift og lidet driftsikker. Slettings vogn var éncylindret, den bevægede sig i store hop og løb ofte varm. Benzin fik man for 9 - 10 øre pr. liter, men til gengæld var gummien dyr, og den blev hurtigt ødelagt af vejenes flinteskærver. Disse oplysninger er fra Jul i Thy fra 1963, hvor billedet blev bragt! 

 

 

Brugsforeningsbestyrer i Skyum, Thomas Andersen Christensen (1884-1918) er født i Stagstrup og er søn af husmand, Kristen Andersen og Marie Kristiansen. Han blev gift i Langeslund, Brovst i 1912 med Ane Marie Jensen (1912-) der er født i Langeslund, Brovst og er datter af husmand, Peder Jensen og Albine Christensen. Han er begravet på Langeslund kirkegård, Brovst.
Blandt deres børn er: Verner Christensen (1913-)

 

Billednr: 51479