Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Partier fra Koldby

17/33

Hilsen fra Koldby

Hilsen fra Koldby, Harring Hedegård den, 26-10 -1909.
Postkortet findes også dateret 1895.
 
Forrest ses den tomme hjørnegrund, hvor der indtil 1940 lå den bygning, der husede en slagterforretning. Ved telefonpælen ses lidt af Borgergade og på modsatte side ses den gamle sydfløj af Møllers hjørne. I forgrunden til højre ses lidt af sygehusgrunden, derefter den gamle Brugs, og efter den kommer grunden, hvor den gamle dyrlægebolig (nr. 4) ligger. Det næste hus er nr. 6, hvor Overgård havde skotøjsforretning. Her boede på omkring billedets tilblivelse post Jens Olsen, far til bl.a. Valdemar (kiosk) Olsen. I nordenden af huset, nok der hvor der var skobutik, var der udlejet lokale til en Babtistmenighed. (Oplyst af Egon Johansen, Hørdum)
 
28-10-2013 Christian Møller:
Huset til venstre er købmand Christian Møllers butik, til højre brugsforeningen og bag denne skomagerens hus.


Købmand i Koldby, Jens Christian Møller (1858-1920) er født i Faartoft og er søn af gårdmand, Jens Møller Nielsen og Ane Kirstine Jensen. Han blev gift med Ingeborg Hancke (1862-1942) der er født i Hørdum og er datter af skrædder, Lars Hancke og Cathrine Jensen. De er begravet på Hørdum kirkegård.


Postbud, Jens Frostholm Olesen (1880-) er født i Hørdum og er søn af husmand, Villads Kristian Olesen og Inger Katrine Nielsen Frostholm. Han blev gift i Hørdum i 1908 med Pouline Katrine Nielsen (1877-) der er født i Villerslev og er datter af postbud, Jens Nielsen og Laura Marie Andersen.



Billednr: 23602