Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Frøstrup - Minilandsby

33/82

Storkevej 1.

Datering: Bygget år: 1904

Tømmerby sogn, Frøstrup.
Anvendelse: Kro.

Frøstrup bestod før banens tid af 2 til 3 gårde, hvoraf den ene hed "Trye", blev udstykket til det, som i dag hedder Frøstrup .På denne grund blev kroen opført i 1904. Der var dengang rejsestald her på langs af vejen, med plads til vogne og heste.
Der var endvidere kammer til krokarlen, som gennem mange år varHans Høyer, derforuden var der et kammer, der stod til rådighed for håndværkssvendene, når de kom rundt.

Stalden blev nedlagt og ombygget til udstilling, først med møbler senere med Krut Peters sortiment af jagtvåben.

Ejere gennem tiden:

Chr. Oddereshede 1904- ?

Anders Høj ejer kroen ved folketællingen 1916.

Jens Christensen ejer kroen ved folketællingen 1921.
Marius Møller ejer kroen ved folketællingerne 1925 og 1930.
Herefter: Sørensen, Rask Christensen, Korsgaard Nielsen og Alfred Jensen.

Helmer Oddershede 1946-1958.
Gunner Oddershed, søn af helmer, 1958-1970.
Thomas og Beth Sørensen, 1970-1986.
Birger Grøne ( 1986- ?) 
Der var fra først i halvtredserne og mange år frem biograf i krosalen.

Herefter blev kroen købt af en kreds af borgere i Frøstrup.
Senere (2010) er kroen overtaget af Foreningen Hannik, som satte kroen i stand ved en gennemgribende renovering. 
Der var indvielse i 2013, med deltagelse af bl.a. Gunner Oddershede.
Privat Foto.

Billednr: 120954