Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Kallerup - Kallerup Hede

1/10

Caroline Marie og Niels Mathias Jensen Nyby

Dette billede er af mine oldeforældre:Caroline Marie og Niels Mathias Jensen Nyby, Caroline Marie er født 31.januar 1858 i Nykøbing Mors, hun er død 12. marts 1937 i Næstrup, og Niels Mathias er født d. 4. juni 1850 i Redsted på Mors, han døde 23.april 1931 i Sperring. De blev gift 9. september 1877 i Redsted Kirke, de boede i Hvidbjerg på Mors, hvor 6 af deres børn er født. Ca. år 1888, flyttede de til Grurup på Thy hvor en søn er født, der boede de kun få år, derefter flyttede de til Kallerup Thy, hvor de sidste af deres 12 børn er født. Afleveret af Ulla Nyby, Holstebro.

 

Kallerup Hede.  Caroline Marie & Niels Mathias Jensen Nyby, der boede på Kallerup Hede i årene fra 1890. Det er Ulla Nybys oldeforældre. Caroline Marie levede sine sidste år hos den ældste datter Jensine Andrea i Næstrup, Sjørring sogn, hvor hun døde 12.3.1937. Niels Mathias Nyby døde i Sperring 23.4.1931.

Billede modtaget af Ulla Nyby, Holstebro. Billede var i Jul i Thy 2009.

Billednr: 46881