Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vigsø

30/69

Thomas Lund

Datering: 1920

Vigsø 1920. Vigsø købmandshandel med bud. Ejer af Købmandshandelen før 1920 var Chr. S. Hove (senere kolonialimporten, Østergade, Thisted.
Billede modtaget af Inger Hove. Budet Thomas Lund.
Billedet var i Thisted Dagblad 10.9.1983. Hermed en artikel skrevet af Orla Poulsen, Thisted Arkiv. FORTIDENS HVEM HVAD HVOR.
Der er mange som har kunnet genkende budet ved Vigsø Købmandshandel. Hans navn er Thomas Lund, og han har været en kendt skikkelse i sognene omkring Vigsø. Thomas Lund boede det meste af sit liv alene med sin moder, da faderen druknede ved fiskeri da Thomas Lund var barn. Moderen og sønnen skulle så prøve at klare tilværelsen alene gennem forefaldende arbejde. Sønnen Thomas, der måske var lidt aparte, fik en tjans ved købmanden i Vigsø som bud. To gange om ugen, gerne onsdag og lørdag, travede han rundt i Ræhr og Vigsø sogne til de enkelte huse og gårde, hvor han modtog bestillinger på købmandsvarer.Det fortælles, at Thomas Lund på disse ture gerne ville have en kop kaffe, fordi han led af kræft i munden. Det fortælles også, at børnene fik besked om ikke at røre ved den kop, som han havde drukket af, når han var gået. Når bestillinger var samlet sammen drog Thomas Lund ned til købmandsbutikken, fik varerne læsset på sin trækvogn og vendte tilbage til kunderne med det, de havde brug for Thomas Lund var også den, der sørgede for at skaffe fersk vand til mange af de huse i Hamborg, som ikke selv havde brønd. For 2 Øre pr. spand hentede han vand fra en lille kilde og fragtede det rundt i sognet, sommer og vinter. Oplyst af Ejner Poulsen, Thisted, Agnes Pedersen, Thisted, Ellen Andersen, Vesløs og fru Lukassen, Østerild. reg. 8.7.2009 på Vangsaa Arkiv.

Billednr: 24980