Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Snedsted - Hovedgaden

240/263

Hovedgaden 69 el. 71. 1928

Snedsted 1928. Hovedgaden 69 el. 71.
Set fra venstre: Annelise Olsen, Emma Thinggaard, Oda Nordentoft.
Billede modtaget af Oda Nordentoft. reg. 25.2.2005 på Thisted Arkiv. Scannet 12.3.2009 på Vangsaa Arkiv.
20-08-2009 Claus Nordentoft:
Billedet er indleveret af min mor, Oda Nordentoft, født 1928, død 1990.

Fotografiet er taget på gårdspladsen Hovedgaden 71/hjørnet til Søndergade. På billedet ses fra venstre min moster Annelise (Musse) Olsen, født Thinggaard.
Min mormor Emma Thinggaard, født Carlson (hendes far var vognmand Jan Carlson, der var svensker og ca. som 14 årig strandede med et svensk skib ved Klitmøller og blev resten af livet i Thy - Gjersbøl. Sjov historie...). Min mormor var meningshedssygeplejeske i Snedsted og medhjælpende hustru i min morfars, Johannes Thinggaards slagsterforretning i Hovedgaden 71 (start ca. 1917 og solgt midt i halvtredserne til Jens Floutrup).
Babyen på billedet er min mor Oda Nordentoft, der sammen med min far Evald Nordentoft drev manufakturforretning.
I baggrunden Hovedgaden 69, hvor min far, Evald Nordentoft (født 1923, død 1991), i 1948 åbnede manufakturforretning. Indtil da var det et stuehus til en landejendom, beboet af ølhandler Jeppesen. Ved min fars forretningsstart blev der sat en første sal på ejendommen af enkefru Marianne Rysgaard (tømmerhandler Rysgaard), der ejede ejendommen i 1948. Umiddelbart herefter købte min far ejendommen.

Billednr: 21407