Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Snedsted - Diverse

69/208

Rutebil 1941

Datering: 1941

Snedsted 1941. Henning Kjeldgaard, Islandsvej 25, Thisted, har fremskaffet dette billede: Rutebilen er en Bedford, som P. Hedegaard i Snedsted ejede, og som kørte mellem Thisted og Stenbjerg. Under krigen kunne man ikke få store dæk. Derfor kørte man til Rødekro i Sønderjylland og fik påmonteret en boogie aksel med små hjul. Under krigen kørte rutebilen med generator. Den var beregnet til 21 passagerer. Knud Erik Bojesen, som kørte med den efter krigen, fortæller, at en dyrskuedag måtte man melde udsolgt, da man nåede til Aarup. Da var der 40 passagerer med. Nogle stod i stigen, der var på bagenden af bilen. Andre sad på taget.

Billede var i Jul i Thy 2008. reg. 29.9.2008 på Vangsaa Arkiv.

 

23-01-2021  Poul M. Hedegaard:
Det var min oldefar, J. P. Hedegaard, der havde rutebilen.


23-12-2022  Peter Bojer Thomsen.:
I slutningen af 1980erne arbejdede jeg hos Im. Stiholt og var kollega med den omtalte chauffør Knud Erik Boyesen. Han var en god kollega og fortalte jævnlig anekdoter fra sin tid som chauffør hos I.P. Hedegård. Det var bland andet Hedegårds faste firmapolitik at ruten skulle gennemføres uanse vejr og udgifter til materiel.


 

Billednr: 22241