Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Snedsted - Diverse

81/208

Orgelbygger Christensen 1931

Snedsted 1931. Orgelbygger N.C. Christensen, blev fotograferet hos A.Scharling i Thisted, sammen med sin far, søn og sønnesøn. Den ældste er Hans Chr. Kristensen f. 6.11.1850, død 1933, orgelbygger Niels Chr. Christensen f. 1876, død 1940, hans søn Ejner Christensen, inderhaver af Thisted Musikhus, døde 1943, 37 år gammel. Den yngste er klaverstemmer Hans Rudolf Christensen, Thisted.

Billede var i Jul i Thy 1975. Scannet 19.3.2009 på Vangsaa Arkiv.  

 

Hans Christian Christensen (1850-1933) er født i Snedsted og er søn af husmand, Christen Simonsen og Birthe Marie Hansdatter. Han blev gift med Gjertrud Marie Nielsen (1853-1927) der er født i Snedsted og er datter af gårdmand, Niels Christian Jensen Munkholm og Anna Katharine Andersen. De er begravet på Snedsted kirkegård.

Orgelbygger, Niels Christian Christensen (1876-1940) er født i Snedsted og er søn af indsidder og væver, Hans Christian Christensen og Gjertrud Marie Nielsen. Han blev gift med Anine Nielsen (1875-1943) der er født i Hjardemål og er datter af indsidder, Niels Peter Nielsen og Mariane Kristensdatter. De er begravet på Snedsted kirkegård.

Musikhandler i Thisted, Ejner Christensen (1906-) er født i Thisted og er søn af orgelbygger, Niels Christian Christensen og Anine Nielsen. Han blev gift i Snedsted i 1929 med Agnes Rysgaard (1907-) der er født i Snedsted og er datter af snedker, Carl Marinus Pedersen Rysgaard og Mariane Pedersen.

Hans Rudolf Christensen (1930-) er født i Thisted og er søn af musikhandler, Ejnar Christensen og Agnes Rysgaard.

 

Billednr: 22278