Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Snedsted - Diverse

128/208

Gjersbøl mose 1945

Snedsted 1945. Gjersbøl mose Henning Kjeldgaard, Islandsvej 25, Thisted, der er kommet med dette billede fra Gjersbøl Mose, skriver: I sommeren 1945 blev der - som i alle krigsårene - gravet tørv i Gjersbøl Mose. En af dem, der var med, var den dengang 21-årige Knud Erik Bojesen fra Gjersbøl. Han har fundet et billede frem fra tørvegravningen og kan huske alle navne: Fra venstre Aksel Ejlertsen, Knud Jensen, Gjersbøl, Martin Sperring, Snedsted, Thorvald Jensen, Gjersbøl, Harald Olesen, Næstrup, Knud Erik Bojesen, Gjersbøl, Henry Holm, nu på Fyn, Børge Krabbe, Gjersbøl, Kristian Andersen, Gjersbøl,. Æltemaskinen tilhørte Peder Hove, der senere blev restauratør på "Hannæs" i Thisted. Han havde to maskiner. Gravningen foregik på akkord. På en enkelt dag kunne da lave 5.000 snese. Det vil sige 100.000 stk. Der var to mand til at køre tørvermassen fra æltemaskinen til formene. Hver trillebør kunne rumme to snese, så der skulle køres mange gange på en dag. I sommeren 1943 arbejdede Knud Erik Bojesen hos sin far, Peder Bojesen, der havde en æltemaskine sammen med Aksel Olesen. En overgang kørte de med to hold. Hold nr. 2 begyndet kl. 18 og sluttede kl. 23. Knud Erik tog begge hold med. Da der var mest gang i tørveproduktionen var der 30 maskiner i gang i mosen, og bl.a. Sørensens Kulhandel havde et større areal, hvor man producerede tørv. Nu bor Knud Erik Bojesen på Islandsvej og mindes tiden i mosen. Billede var i Jul i Thy 2008. reg. 29.9.2008 på Vangsaa Arkiv.

 

14-02-2012 Anita Nørgård Kristensen:
Thorvald Dusinus Jensen var gift med Karen Marie Jensen og de havde 6 sønner og en datter..jeg er datter af Mads Chr Jensen...en af sønnerne.

 

Fra venstre:

Aksel Marinus Eilersen (1910-) - Knud Jensen, Gjersbøl - Martin Sperring (Jørgen Martinus Christensen) (1905-1994) - Thorvald Marius Jensen (1914-1987) - Harald Olesen, Næstrup - Knud Erik Bojesen (1924-) - Henry Hansen Holm (1925-) - Børge Krabbe Jakobsen (1925-) - Kristian Andersen, Gjersbøl.

Chauffør, Knud Erik Bojesen (1924-) er født i Snedsted og er søn af arbejdsmand, Mikkel Peter Bojesen og Johanne Pedersen. Han blev gift i 1948 i Thisted med Irene Tegtmeier Pedersen (1926-) der er født i Thisted og er datter af arbejdsmand, Peder Nikolaj Pedersen og Elna Kathrine Jensine Tegtmeier.

Ejendomsmægler, Aksel Marinus Eilersen (1910-) er født i Heltborg og er søn af gårdmand, Kristian Peder Ejlersen og Kristiane Jeppesen. Han blev gift i 1946 i Snedsted med Thora Pedersen (1923-) der er født i Snedsted og er datter af arbejdsmand, Jens Kjær Pedersen og Marie Jørgensen.

Martin Sperring (Jørgen Martinus Christensen) (1905-1994) er født i Snedsted og er søn af husmand, Niels Christian Christensen og Maren Kirstine Steffensen. Han blev gift i Sjørring i 1936 med Anne Marie Poulsen (1907-1995) der er født i Sjørring og er datter af husmand, Kristian Poulsen og Ane Kirstine Thomsen. De er begravet på Snedsted kirkegård.

Husmand, Thorvald Marius Jensen (1914-1987) er født i Hundborg og er søn af husmand, Mads Jensen Kirk og Birthe Marie Kristensen. Han blev gift i 1942 i Hundborg med Krestine Christiansen (1918-1975) der er født i Føvling og er datter af husmand, Christian Anton Christiansen og Kristine Elisabeth Lorentzen. De er begravet på Snedsted kirkegård.

Henry Hansen Holm (1925-) er født i Sønderhå og er søn af arbejdsmand, Hans Niels Hansen Holm og Anna Elisabeth Flovtrup.

Børge Krabbe Jakobsen (1925-) er født i Snedsted og er søn af husmand, Poul Krabbe Jakobsen og Cathrina Jensen. Han blev gift i 1944 i Hørdum med Elna Kathrine Bredahl (1926-) der er født i Skjoldborg og er datter af gårdejer, Mads Ejnar Larsen Bredahl og Dorthea Kristensen.

 

Billednr: 22470