Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Snedsted - Diverse

193/208

Krogsgaard

Datering: 1926

Snedsted 1926. Fra venstre: Aksel Krogsgaard, Gerda Krogsgaard, Peder Krogsgaard, Ane Krogsgaard.

Billede modtaget af B.G. Nielsen, Snedsted. reg. 25.2.2005 på Thisted Arkiv. Scannet 1.6.2009 på Vangsaa Arkiv.

 

Fra venstre:

Aksel Nørgaard Krogsgaard (1910-1929) - Gerda Louise Nørgaard Krogsgaard (1913-) - Peder Larsen Krogsgaard (1875-1947) - Ane Nørgaard (1879-1965), gift Krogsgaard

Smedesvend, Aksel Nørgaard Krogsgaard (1910-1929) er født i Snedsted og er søn af smed, Peder Larsen Krogsgaard og Anne Nørgaard. Han er begravet på Snedsted kirkegård.

Ekspeditrice, Gerda Louise Nørgaard Krogsgaard (1913-) er født i Snedsted og er datter af smedemester, Peder Larsen Krogsgaard og Ane Nørgaard. Hun blev gift i Snedsted i 1943 med slagtermester, Jens Iversen (1909-) der er født i Øster Assels og er søn af husmand, Ingvard Kristian Iversen og Karen Krog Pedersen.

Smedemester, Peder Larsen Krogsgaard (1875-1947) er født i Snedsted og er søn af husmand og smed, Lars Pedersen Krogsgaard og Maren Kirstine Christensen. Han blev gift i Stagstrup i 1907 med Ane Nørgaard (1879-1965) der er født i Stagstrup og er datter af gårdmand, Christen Nørgaard Pedersen og Kristine Birgitte Andersen. De er begravet på Snedsted kirkegård.

 

Billednr: 24769