Kirkebygningen, som den ses i dag, er udførligt beskrevet i værket »De danske Kirker« men ud fra de kirkesyn, der er foretaget i tidens løb, og som findes optegnet helt tilbage fra 1687, fremgår det tydeligt, at der fra tid til anden er sket store forandringer med bygningen. Den mest markante forskel i forhold til vor tid finder vi omtalt i Erik Pontoppidans »Danske Atlas«, hvor han bl. a. skriver: »Kirken er stor og har det største tårn der i landet (= Thy), som kan ses af de sejlende ude på havet«. Tårnet var på det tidspunkt et stokværk højere, end det er i dag. Men forud for en større restaurering af kirken i 1791 fik den daværende ejer af kirken, sognepræst Niels Bentzen Curtz tilladelse af Christian d. VII’s til at gøre tårnet lidt lavere samt at tække det med teglsten i stedet for som hidtil med bly. Af en indberetning fra 1801 ses det, at tårnet er af ny opmuret for 2 år siden. En anden væsentlig ændring er, at kirken helt frem til 1933 havde et pulpitur. Af kirkens regnskaber fremgår det, at der allerede i 1691 har været et pulpitur i kirken - sandsynligvis det samme som blev fjernet i 1933. Men derudover fik daværende sognepræst mag. Holger Sørensen Schandorph i 1718 lov til at opsætte et lidet pulpitur over kirkens nordre dør.

reg. 11.11.2011 på Vangsaa Arkiv.