Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Øsløs - Personer

413/499

Poul Holst Kjeldsen

Datering: ca. 1933

Poul Holst Kjeldsen ca. 1933 med sit første barnebarn.
Poul Holst Kjeldsen arbejder på det tidspunkt på Fanø. Sandsynligvis planter han klitterne der til med fyr og marehalm, men firmaet han arbejder for er hjemmehørende i Kolding og chefen er nævnt i forbindelse med deres bryllup. Vi går ud fra, at det drejer sig om Thomas Olsen, som i 1886 starter en planteskole i Kolding, og hurtigt bliver kendt for sine specielle træer. Det er hans søn, Aksel Olsen, som i 1917 anlægger Den Geografiske Have. Det er vel meget sandsynligt, at Thomas Olsens Planteskole har fået entreprisen med at beplante klitterne på Fanø. Det er også sandsynligt, at Poul er havnet der, fordi også han var meget interesseret i træer - eller måske har han fået denne specielle interesse netop ved at arbejde der. Der må være et specielt forhold mellem den ansatte og chefen, når denne optræder (som forlover eller hvad det nu er) ved brylluppet. Måske var Karen oven i købet også ansat i virksomheden - eller i huset, men ellers bare et andet sted i byen.Lad os se lidt på, hvad vi ellers ved om Poul. Han elskede hele livet at pode og okulere frugttræer. Han dyrkede ofte specielle afgrøder. Du skriver om at han var frødyrker, og jeg har et par hundrede breve, som hovedsageligt er udvekslet mellem min mor og hendes mor (Karen). På et tidspunkt ca. 1927 skiver Karen, at de har høstet radisefrø og på et andet tidspunkt et helt vognlæs løg*. På et eller andet tidspunkt er jeg blevet bekendt med, at Poul havde et job med at rådgive andre landmænd. Måske var han en slags  kontrolassistent. Det kan evt. være når det specielt drejede sig om dyrkning af frø - eller noget med træer. I 1890 blev der udviklet en ny æblesort ved navn Koldemosegård. Det fremgår dels af nogle tegninger og beskrivelser af dette æble lavet på store ark tegnepapir (A3). Desværre er disse tegninger blevet væk - jeg håber de dukker op igen på et tidspunkt. Koldemosegård lå i den nordlige del af Sorø i Frederiksberg (ja det hedder det faktisk). Det var en stor frugtplantage - som nu er blevet til parcelhusgrunde!! Jeg har for et årstid siden købt de sidste 3 æbletræer af Koldemosegårdsorten på Assens Planteskole. Skal vi nu til at gætte på, hvor Poul har været og hvad han har lavet fra han flyttede hjemmefra sandsynligvis i 1886-90., så var det jo en mulighed, at han var på planteskole Koldemosegård i 1990. Men da æbletegningerne faktisk har et nærmest videnskabeligt præg, så er det nok mere sandsynligt, at han på det tidspunkt var på en skole af en slags, hvor man så kan have interesseret sig for sådan en nyudviklet æblesort. Sammenholdt med de ovennævnte ting, han interesserede sig for - og var god - til kunne det jo være Landbohøjskolen eller lignende. For at komme på Landbohøjskolen eller en lignende højere uddannelsesinstitution allerede i 1890 må han have haft travlt med ar uddanne sig. Jeg går ud fra, at man skal have en studentereksamen eller en anden stor grunduddannelse. Nu spørger jeg dig, om Poul haved mulighed for at få en sådan uddannelse i nærheden af Øsløs? Og kan man evt. finde ud af, om han har taget en sådan uddannelse. Kunne det tænkes, at der findes lister over elever udgået fra sådanne skoler.Kunne du i det hele taget være behjælpelig med at udforske Pouls liv i 16-24-år alderen?Der er endnu et par interessante forhold vedrørende Poul og Karens videre liv. I 1895 bliver deres første barn Andreas født og døbt i København. Min datter Ivy har fundet dem i kirkebogen (det var i den forbindelse, hun endelig fandt oplysningerne om deres bryllup). Hvad laver en 29-årig "bonde" i København? Han må vel gå på en eller anden skole. Få år efter finder vi dem i Eggeslevmagle nær Skelskør. Det fremgår bl.a. af et lille hæfte om Tystofte Friskole. De skulle være kommet til egnen ca. 1897.En af deres naboer der var Peter Nielsen, som var statskonsulent og forsøgsleder i Plantekultur. De fik en gård i Eggeslevmagle, men vi ved ikke hvornår. Det kunne jo tænkes, at Poul kom dertil for at arbejde på forsøgsgården. Det med plantekultur var jo noget som interesserede ham. Han kan så have købt en af nabogårdene der senere. Der er dog også den mulighed, at han har købt gården der, og derefter blevt smittet med interessen for planteavl ved at se hvad der skete på nabogården. De to nabofamilier havde meget med hinanden at gøre - også med efterfølgeren på forsøgsgården efter Peter Nielsens død. Sammen med et par andre forældrepar startede de Tystofte Friskole (også kaldet Tjæreborg Friskole) i 1907. Peter Nielsen var gift med en datter af pastor Rønne ved Høve Frimenighedskirke, som Poul og Karen var meget aktive medlemmer af resten af deres liv - måske med undtagelse af deres Søndergåtdstid. " Min mor skrev næsten altid til "Kære mor" undtagen når det drejede sig om penge. Så var "Kære far", og så ordnede han det med sin bror, sparekassedirektøren i Klim. Der så i øvrigt ikke ud til at mangle penge på noget tidspunkt. Det ser ud til at børnene på et tidspunkt fik et større arveforskud.
Venlig hilsen. Dan Holst Nielsen

Billednr: 54723