Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vandet, Øster & Vester, Ejendomme

45/148

Vester Vandet Mølle

Datering: 1894-95

V. Vandet 1890. Vester Vandet Mølle.

Møller Jens Østergaard Andersen og hans familie.

Børnene er Christian Østergaard, Peder Østergaard, i mange år på Thisted Dampmølle, Niels Østergaard, der i mange år arbejde for P.O.Poulsen i Thisted. Endvidere på billedet møllerens hustru Mette Lene Østergaard og karlen Niels Vilsbøll.

Billedet er skænket af Købmand Jørgensen i Hundborg. reg. 10.11.2004 på Thisted Arkiv. Scannet af Vangsaa Arkiv 24.9.2008

 

19-04-2011 Frits Gundahl Sørensen:
Jeg mener, at I tager fejl af møllerens navn:
Niels Østergaard Pedersen, f. 01-01-1860 i Nørhaa
Hustru: Mettelene Vilsbøll, 01-08-1867. Deres børn var: Peder 1885, Christian, 1896, Christiana 1892, Jens 1895 og Nicolai 1897.
Karlen kan være Mettelenes bror Niels.
Se evt. Folketællinger for Vester Vandet 1901

 

14-01-2012 Kirsten Lauritsen Skagen:
En rettelse til billedet af Møller Niels Østergaard Pedersens familie.Niels er født 17/02/1860 Mettelene født 01/08/1867.Børnene er Niels Christian 1887(min bedstefar)Peder 1888 Kresten 1891 Kristine 1892 Christian 1893 de får også Jens 1895 Nikolaj 1897 Magdalene 1899 Johannes 1901 Mettelene dør i 1902.Niels Østergaard Pedersen gifter sig igen i 1904 med Anne Møller Jensen og de får 5 børn. I 1905 sletter de Pedersen.
 

25-10-2021  Benno Møller Hansen:
Datering af billedet må være 1894-95, idet yngstebarnet Christian er født 25/10 1893. Da Mettelene sidder ned kan hun forøvrigt godt på dette tidspunkt være gravid med næste barn, Jens Østergaard Pedersen, der fødes 18. oktober 1895. I så fald er billedet fra 1895.


 

Billednr: 11765