Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vorupør - Personer

306/372

Mads Jensen Madsen & Else Marie m.fl

Datering: ca. 1941

Vorupør ca. 1941. Stående fra venstre: Mads Jensen Madsen gift med Else Marie som sidder med tørklæde, siddende fra højre nr. 1. Else Marie Nielsen f. Madsen.

Billede modtaget af Johannes & Tove Thinggaard, Vang, reg. okt. 2015 på Vangsaa Arkiv. 

 

Fisker, Mads Jensen Madsen (1869-1958) er født i Nørre Vorupør og er søn af husmand og fisker, Jens Madsen og Helvig Jensen. Han blev gift i 1895 i Vorupør med Else Marie Mølgaard (1872-1946) der er født i Snedsted og er datter af husmand, Lars Mathias Mølgaard og Caroline Petrine Hansen. De er begravet på Vorupør østre kirkegård.

Karoline Pethrine Madsen (1898-1985) er født i Nørre Vorupør og er datter af husmand og fisker, Mads Jensen Madsen og Else Marie Mølgaard. Hun blev gift i Vorupør i 1932 med malermester, Jensenius Kristensen Iversen (1892-1967) der er født i Hillerslev og er søn af husmand, Jens Kristensen og Anne Kirstine Kristensen. De er begravet på Vorupør kirkegård.

Jensine Martine Marie Madsine Madsen (1899-) er født i Nørre Vorupør og er datter af husmand og fisker, Mads Jensen Madsen og Else Marie Mølgaard. Hun blev gift i 1922 med Bertel Ole Nielsen (1882-) der er født i Sjørring og er søn af gårdmand, Christen Nielsen og Anna Pedersen.

Hedevig Madsen (1902-) er født i Nørre Vorupør og er datter af fisker, Mads Jensen Madsen og Else Marie Mølgaard. Hun blev gift i 1937 i Vorupør med blikkenslager, Christen Johansen Christensen (1898-) der er født i Snedsted og er søn af husmand, Karl Kristian Christensen og Ane Cathrine Christensen.

Lars Mathias Mølgaard Madsen (1903-1923) er født i Nørre Vorupør og er søn af fisker, Mads Jensen Madsen og Else Marie Mølgaard. Han var ugift og er begravet på Vorupør kirkegård.

 

Billednr: 74931