Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Snedsted - Ejendomme

72/241

Elværket 1953

Snedsted 1953.  Idrætsvej.

Øverst til venstre: Elværket brænder, nederst generator, vognmand Anders Fisker. Øverst til højre Peter Jensen med hvid kasket. På billedet nederst til højre set fra venstre: Bager A.P.Madsen, Jens Eigil Kristensen, Th. Malle.

reg. 11.9.2006 på Thisted Arkiv. Scannet 27.2.2009 på Vangsaa Arkiv.

03-07-2017 Inge:
Billedet nederste, højre hjørne: højre gruppe: med ryggen til ukendt. Min far, Børge Winther. Min morfar, Niels stie Kaalund fra Hvide Sande. Han byggede elværket i Hvide Sande i 1933. Kan ikke se, hvem den næste er, men yderste til højre står TH Malle. De står foran bagindgangen med køkkenvindue til højre ved huset.
 

 

Chauffør, Anders Jensen Fisker (1919-) er født i Kløv, Hunstrup og er søn af boelsmand, Kristian Andersen Fisker og Maren Katrine Pedersen. Han blev gift i 1947 i Hvidbjerg vesten Aa i 1947 med mælkehandlerske, Ingrid Søndergaard Jensen (1919-) der er født i Tygstrup, Vestervig og er datter af gårdmand, Christen Søndergaard Jensen og Petrine Dahlgaard.

Bagermester, Anders Poul Madsen (1906-1994) er født i Sjørring og er søn af smedemester, Erik Madsen og Christine Jensen. Han blev gift i Hurup i 1933 med Karna Johanne Madsen (1909-1994) der er født i Heltborg og er datter af skræddermester, Niels Madsen og Pouline Sørensen. De er begravet på Snedsted kirkegård.

Urmager, Jens Ejgil Kristensen (1930-) er født i Nørre Vorupør, Hundborg og er søn af Kirstine Laurine Andersen Fink og urmager Ejner Kristensen. Han blev gift i 1954 i Stagstrup med Andrea Nystrup Hansen (1933-) der er født i Vildsund og er datter af vognmand, Valdemar Marius Nystrup Hansen og Mette Pouline Mortensen.

Købmand, Theodor Tage Sørensen Malle (1900-1962) er født i Hundborg og er søn af karetmager, Lars Sørensen Malle og Maria Svendsen. Han blev gift i Snedsted i 1925 med ”Hanne” Anna Johanne Pedersen (1901-1981) der er født i Snedsted og er datter af skrædder, Martin Pedersen og Ane Margrethe Møller. De er begravet på Snedsted kirkegård.

 

08-03-2020  Inge Kaalund Poulsen:
Jeg mener, at branden i elværket var i 1955 og ikke 1953. 


 

Billednr: 21500