Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Snedsted - Begivenheder

35/60

KFUM & K. 1931

Snedsted 1931. KFUM & K Husflidsskolen.
Skolen havde til huse i bager Madsens svinehus(Nu kolonihavevej1). Fra højre: Severin Vestergaard, Collin Jensen, Jens Kirk(lærer), ukendt, Anders Andersen, Sv. Harald Andersen (bagved).
Billede modtaget af Holger Vestergaard, Tøvlingvej 36, Snedsted. reg. 23.5.2001 på Thisted Arkiv. Scannet 20.4.2009 på Vangsaa Arkiv.
 

Fra højre:

Jens Severin Pedersen Vestergaard (1872-) - Jens Jonas Collin Jensen (1891-) - Jens Christensen Kirk (1898-) (lærer) – ukendt - Anders Andersen - Svend Harald Nielsen (1908-) (bagved).


Gårdejer, Jens Severin Pedersen Vestergaard (1872-) er født i Sundby, og er søn af husmand, Peder Kristian Andersen og Marie Jensen Yde. Han blev gift i 1896 i Harring med Mette Ane Kathrine Jakobsen (1874-) der er født i Øland Mark og er datter af gårdmand, Niels Jakobsen og Ane Margrethe Nielsen.


Murer, Jens Jonas Collin Jensen (1891-) er født i Stagstrup og er søn af gårdmand, Johannes Jensen og Mine Louise Kristiansen. Han blev gift i 1915 i Stagstrup med Anna Villesen (1890-) der er født i Skjoldborg og er datter af husmand, Jens Larsen Villesen og Karen Marie Jensen.


Tømrer, Jens Christensen Kirk (1898-) er født i Sperring, Sjørring og er søn af husmand, Kristen Nielsen Kirk og Johanne Jepsen. Han blev gift i Heltborg i 1926 med Katrine Helvine Præstegaard (1902-) der er født i Bedsted og er datter af husmand, Carl Christian Præstegaard og Maren Jensen.


Kontorist, Svend Harald Nielsen (1908-) er født i Snedsted og er søn af gårdmand, Martin Nikolaj Nielsen og Ane Kathrine Møller. Han blev gift i Thisted i 1938 med boghandlermedhjælper, Erna Johanne Stella Larsen (1909-) der er født i Getsemane, København og er datter af lokomotivfører, Jens Kristian Johan Larsen og Laura Kirstine Petersen.

Billednr: 23140