Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Tage Jensens fotos fra Thylejren

98/187

Den utopiske drøm

10. juli 1970. Fællesmøde i Thy-lejren (Frøstrup-lejren). Drømmen om et "nyt samfund" var ikke sådan at realisere i den virkelige verden. For mange forblev det en drøm. Men med mulighederne for at møde ligesindede lykkedes det alligevel for mange at skabe levedygtige alternativer til det besående - er det efterfølgende blevet fremhævet. Adskillige har i lejren fundet bofæller til kollektiver eller planlagt andre aktiviteter. Det blev altsammen afspejlet i den daglige lejravis

 

30-09-2012 jan morell:
Den gråskæggede mand er Shell-Sørensen fra Thisted. Indtil 1970 kendt i bybilledet. Altid i sort habbit, hvid skjorte og slips. Hans bil var en Citroen ID 19. Den eneste i provinsbyen
Jeg husker ikke fornavnet på den noble herre. Man var ikke sådan uden videre på fornavn med den slags meget fine mennesker. I stedet markerede man erhvervet. Således var der osse en Oste-Sørensen, Kul-Sørensen etc.
Shell-Sørensen hørte til blandt det bedre borgerskab som indehaver - ja - af Shells benzindepot i byen. Hans hustru var en smuk og statelig kvinde - ansat på Thisted Bibliotek.
Det var et chok for en ung mand at se ham forvandle sig til hippie og blive skilt. Han lod skægget stå og flyttede ind i lejren med sin lastbil. Sådan en var der tit brug for.

28-09-2022  Peter F. Nielsen:
Den "noble" herre hed Hans Sørensen - var søn fra Sørensens Kulhandel på havnen; - han var uddannet tømrer - og fik øge/kæle-navnet "benzin-tømreren".

Han sad tit på de af byens beværtninger, hvor unge mennesker kom.  Antageligt for at dupere de unge kvinder dér - dengang nærmest som en slags discount udgave af Jens August Schade..

Iøvrigt kørte dengang Ørelæge Kloster også i en Citroën DS19/21...

Der er ikke mange farverige personer som han længere..  træls!

 

 

Foto: Tage Jensen

Billednr: 29259