Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Thisted havnen

744/847

Posthus og Toldbod

I selve havnefronten er det sydligste hus (til venstre) Christen Jacobsens gårdanlæg fra 1848-51. Gavlen hører til pakhuset og bag beboelsen skjuler sig lade og stald. Foran ses lysthuset ved møghusets nordside. Da Jacobsen holdt køer i sin gård blev møget kørt ud på hans nyinddæmmede areal. Han blev tvunget til at lukke det inde i et hus, men det var langtfra tæt, og det var i mange år en ”sag” for læserbreve og strid med havnekommissionen. Det næste hus, det smalle, er prokurator Th. J. Nyegaards, bygget kort efter 1853 – og hjørnehuset er postmester Herholdts fra 1855. Det fungerede som byens posthus til 1876 - dengang måtte embedsmænd ofte selv arrangere sig med kontor og i dette tilfælde gav staten et lån i ejendommen. De to første huse er jo fornemme ved at være i 2 etager, men ellers ganske jævne udvendigt, glatte kalkede mure, rektangulære vinduer, bare skåret ud i muren, måske en lille frise ved gesimsen og et bånd mellem etagerne. Men med posthuset er det noget helt andet. Oprindelig var det udstyret med en lille 5-sidet karnap med hjælmtag på det brækkede hjørne og en gavlkvist midt for facaden. Denne er iøvrigt symmetrisk omkring posthusets brede indgang (senere ombygget til vindue). Murværket har tilsyneladende stået i ukalkede gule sten, senere grå af snavs. Alle vinduer er lidt store og omgivet af et stykke forsænket mur, et såkaldt spejl. Huset var tegnet af ingen mindre end postmesterens 6 år yngre broder, den senere landskendte arkitekt J.D. Herholdt, der var færdig med akademiet og netop hjemvendt fra udlandet, da han tegnede denne ”store villa” til broderen. Han blev kendt for sin lyst til at prøve nye motiver (stilarter) og teknik (skal være en af de første, der gik ind for hulmur i Danmark), senere samlede han sig om rødt teglstensmurværk. At han skulle blive berømt, var der jo ingen der anede dengang i Thisted - og da huset blev revet ned 1966 var der ingen, der havde opdaget det. Se det ældre billede af ”posthuset” på side 13.
I selve havnebassinet ses ved bolværket til venstre en solid pram og ude på vandet, med en lang line til land, en mærkelig maskine. Opmudring skulle blive en vedvarende plage for havnen.
Kaptajnløjtnant CA. Leth, der havde udarbejdet tegningerne til havnen 1841, havde også tegnet en muddermaskine med 2 hjul og 3 skeer, samt to mudderpramme - de blev bygget på stedet og synes at have holdt i mange år. Det var havnefogden, der bestemte hvornår og hvor, men havnearbejderne, der udførte arbejdet. Det drejede sig om almindeligt mudder, men desværre også om flintesten og kalkbleger. Ofte kom man ingen vegne og i 1843 var det hændt, at arbejdet blev nedlagt for at få prisen pr. pram op på 1 mark. Det lykkedes og siden meldes ikke om noget besvær med folkene.
Men i 1862 gik et skib på grund i selve indsejlingen til havnen og måtte losses med pramme. Det var for meget for Handelsforeningen og der blev da også indhentet tilbud fra et engelsk firma, der kunne levere en kulfyret dampgravemaskine - forbrug 1 ton kul om ugen og enmandsbetjent. Den var solgt både i Indien og Kina - alligevel turde man ikke binde an med dyret og klarede sig med en ombygning af den gamle hånddrevne af træ. I slutningen af århundredet ser vi arbejdet betalt til et sjak (se om Mads Lund på Strandvejen, side 25). I forbindelse med havneombygningen havde man i nogen tid lejet en dampdreven muddermaskine. I mellem krigstiden gik man helt over til professionel hjælp udefra.
 

Billednr: 620