Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Hurup, Bredgade

180/202

Bredgade

15-02-2019  Anette Hove Laustsen:

Det er et foto fra Bredgade set fra vest mod øst.

På venstre side af vejen:

1. hus har været købmandsbutik i mange år - bl.a. i 1950-erne købmand Larsen, senere købmand Bent Pedersen, sidst i 1900-tallet døgnkiosk. Grunden er lauget Refs By, Hurup matr. 1u

2. hus har været boghandel i mange år - bl.a. i 1950-60-erne Lyngbæks boghandel... er fortsat boghandel mm. Grunden er lauget Refs By, Hurup matr. nr. 1r

3. hus har været Apotek - i 1950-erne apoteker Læssøe, senere apoteker Jakobsen. Ifm byggeri af nyt apotek på Bryggerivej, blev bygningens kælderetage anvendt til bl.a. tøj/kunsthandel og i en kort periode tesalon. I dag kun privatbolig. Grunden er lauget Refs By, Hurup matr. nr. 8h

På højre side af vejen:

Hækken langs fortovet indrammer forhaven til læge Kjærs bolig/konsultation, senere læge Belters bolig/konsultation, senere overgået til erhvervsbolig for ejendomsmægler og Thylands Avis. Grunden er lauget Refs By, Hurup matr. nr. 2z

Næst efter læge boligen var der en tilbagetrukket bygning, hvor fiskehandlerens butik lå. Her kunne man i 1950-erne gennem butikkens glasrude kigge ind i et stort kar op ad vinduet, hvor bl.a. levende ål svømmede rundt. Grunden er lauget Refs By, Hurup matr. nr. 2l

 

Billednr: 66587