Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Hurup, Ashøje Plantage.

27/37

Pavillonen på Ashøje

24-01-2011 Ulla Nyby, Holstebro:
Jeg kan oplyse om, at bænkene ved Ashøje er skænket af min granfætter Folmer Nyby og hans Hustru Vera Nyby. Folmer er fra Vestervig,hvor hans forældre Nielsine og Anders Nyby drev Vognmandsforretning i mange år. Folmer er udlært komi ved købmanden i Gettrup, han rejste i 1950 til USA, og blev gift med Vera Lodahl, de er bosat i Indiana Chicago, har 3 børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Vera og Folmer har også skænket en Pavillion i Klosterparken i Vestervig til minde om forældrene, den blev indviet 3. juli i 2005 på Folmers 75 års fødselsdag. Vera og Folmer fejrede deres diamantbryllup og Folmers 80 års fødselsdag på Agger Badehotel 3. juli 2010, hvor der deltog en masse familie og venner både fra Danmark og fra USA.

 

07-06-2019  Mogens Hedegård kristensen:
Det var stedet, vi mødtes i de unge år. I mange år var Ashøje   samlingspunktet, når vi skulle ud og danse. Anders Møller var vores lokale ildsjæl, når det gjaldt fest for de unge. Alt godt om ham. Og så var det jo der, jeg fandt min Dorte.

 

23-03-2022:

Pavillonen blev endelig nedrevet i maj 1986 efter at være forfaldet i årene op til. Læs mere: TD 04-07-1986.

Billednr: 7658