Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vangsaa - Personer 1875-1930

108/118

Peder Hansen

Datering: 1880

Vangsaa ca. 1880.
Strandfoged og fisker Peder Hansen f.17.3.1839 i Vorupør, d. 16.6.1911 i Vangsaa.
I 1864 drog Peder Hansen i krig og deltog i slaget ved Helgoland, vist nok fregatten "Jylland". Han modtog herfor krigsmedaljen og blev senere DM.I 1884.
De overtog hendes fødegård som de dog flyttede og nyopførte et stykke øst for gamle ejendom. Peder Hansen var omtrent 2 m høj og meget kraftig, og det fortælles, at da han engang løb hovedet mod en bjælke i den gamle lade, blev han gal, greb det nærmeste, der var ved hånden, og slog bjælken ned. Engang en vædder bukkede ham, blev han gal, tog sin træsko og med et "Æ ska lær dæ å bok" slog han den i panden, så den faldt død om.
Han deltog i flere redningsaktioner ved strandinger. Allerede i 1861 var han med til at redde 6 fiskere, hvis båd kæntrede ca. 200 meter fra stranden. Han fik da også tildelt medaljen for druknendes Redning. Han var gift anden gang med Mette Trab Pedersen(Mette Tved), mor til sønnen Jørgen Anton Hansens kone Bolette.
Oplysninger fra Slægtsbog skrevet af Ejvind Christensen (En Slægt i Thy) Oplysninger fra Jettes Arkiv, Vangså okt. 2006

Billednr: 1149