Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vangsaa - Personer 1875-1930

78/118

Andrea og Niels Nystrup Hansen

Vangsaa. Niels Nystrup Hansen f. 25.11.1869 i Vangsaa, død 15.7.1941 sst. Han var kørende post til Thisted 1890 for faderen, der startede forretningen; først med heste og lukket postvogn, fra 1923 med rutebil.
Drev almindelig vognmandsforretning og fra ca. 1902 desuden købmandsforretning i Vangsaa, medlem af menighedsrådet 1909 og af bestyrelsen for hjælpekassen. Medlem af sognerådet 1913 - 21 og fra 1925 til sin død.
Han opkøbte mange ejendomme i Vangsaa. Niels Hansen blev gift den 7.2.1899 med Andrea Kjærgaard f. 3.6.1877 Gunderup v/ Heltborg død 23.11.1955 i Vangsaa.
Oplysninger fra Slægtsbog "En slægt fra Thy" skrevet af Ejvind Christensen. Vangsaa Arkiv 14.12.2007

Billednr: 1276