Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vangsaa - Personer 1875-1930

45/118

Anders Josephsen & Christine Hansen

Datering: 1870

Vorupør. Sådan gik de unge klædt i 1870, og så fortæller Johannes Udmark videre: De to unge er strandfoged Anders Josephsen og hans hustru Christine Hansen. Hun var født 21. maj 1847, datter af strandfoged Hans Pedersen, som var søn af Peder Jensen Hansen, "Strandgården" i Vorupør, hvor der nu er campingplads.
De stammede fra Vangså - Nystrup-Hansen familien. Strandgårdens strandlen hedder Vangså Søndre Strand. Vangså burde faktisk have tre strandfogeder. Det var en god stilling i gamle dage at være strandfoged, og derfor tog sønnen stillingen med til Vorupør. Anders Josephsen var født 31.december 1847 i Ålum (Aulum) i Vester Agger, som i dag ligger i havet, hvor høfderne er bygget. Faderen til Kristine, Hans Pedersen, hentede Anders Josephsen i Ålum. De gik "strandlangs" til Vorupør.Da Kristine ud af de små vinduer i Vorupør så dem komme, sagde hun: "Ham vel a et ha". Men de blev gift, sikkert i Jannerup Kirke, og fik 7-8 børn. En af døtrene var min bedstemor Anne Josefine Josephsen, født 23. juni 1874. Kristine og Anders Josephsen er begravet på den gamle kirkegård i Vorupør. To sønner, som begge hed Hans, døde før forældrene. Billedet ejes af Kirsten Petersen, Ølstykke, datter af købmand Anders Joseph Pedersen, Middelfart, der var dattersøn af Kristine og Anders Josephsen.
(Oplysninger fra Jul i Thy 2004 af Jettes Arkiv, Vangså.

Billednr: 1494