Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vestervig, Personer

375/1948

Marie Korsgaard og frisør, barber Svend Korsgaard

Datering: 1970

Marie Korsgaard og frisør, barber Svend Korsgaard, Vestervig.
Billeder fra murermester Jens Larsen og hustru Edith Larsens sølvbryllup den 2. september 1970. Edith og Jens Larsen flyttede fra Køge i september 1946 for at overtage Jensens murer- og støbegodsforretning i Vestervig sammen med broderen Poul Larsen, som var gift med Sigrid Larsen. Murerfirmaet fik navnet Brdr, Larsen og blev kendt over hele Thy som et solidt firma, der udførte perfekt arbejde. Jens Larsen var med i firmaet i over 40 år, han døde i 2004, 91 år gammel. Edith Larsen var fra Slagelse og døde i 1977, 56 år gammel. Poul Larsen var også fra Køge-egnen og døde i 1981, 62 år gammel. Sigrid Larsen var fra Lemvig og døde i 2012, 88 år gammel.

Barbersvend, Svend Erik Korsgaard (1924-1990) er født i Hvidbjerg, Refs og er søn af boelsmand, Christian Korsgaard og Nielsine Marie Christensen. Han blev gift i 1945 i Ydby med Mette Marie Pedersen (1925-1988) der er født i Ydby og er datter af arbejdsmand, Karl Marius Pedersen og Jenny Sophie Hansen. De er begravet på Vestervig kirkegård.

Billednr: 78960