Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Stenbjerg - Diverse

26/89

Gravsted for Bernard Sabbath

Datering: 1944

Stenbjerg 1944.  Under et bombetogt mod Kiel den 24. august 1944 blev et amerikansk bombefly af tyben B-24 Liberator fra 4. Squadron USAAF ramt af det tyske antiluftskyts. Flyet nåede ud over Nordsøen på kun en motor, men da flyet gik i spin, forlod de ni mand flyet og sprang ud i faldskærm. De omkom alle. Den 10. mand ombord, Command Pilot Major Garrett, kunne ikke forlade flyet. Det lykkes ham at få rettet flyet op og han kunne forsætte mod England. Da han nærmede sig den engelske kyst nær Suffolk slap brændstoffet op og Garrett sprang ud med faldskærm og landede i god behold i England. Flyet forsatte førerløst indtil det ramte et hus. En af flyets skytter, Staff Sergeant Bernard Sabbath, blev fundet på stranden syd for Stenbjerg landingsplads den 25. september 1944. De tyske soldater nedgravede ham to dage senere på den øvre strandbred. Den lokale sognepræst fik imidlertid værnemagtens tilladelse til at flytte liget til Stenbjerg kirkegård den 2. januar 1945, hvor en egentlig begravelse blev forrettet. I 1948 rejste en Amerikansk gravkommision rundt i Danmark med henblik på at hjemføre de Amerikanske statsborger der lå begravet her. Bernard Sabbath blev således opgravet den 4. maj 1948 og sendt til USA.

reg. 2.9.2002 på Thisted Arkiv.  scannet marts 2020 på Vangsaa Arkiv. 

Billednr: 104177