Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Jannerup - Ejendomme

30/43

Kirkegaard

Datering: 1915

Jannerup 1915. "Kirkegaard". En gammel Slægtsgaard i Jannerup Sogn, nu Kanalvej 21, som kan føres langt tilbage. Nuværende Ejer, 3die Generation, er Børge Fink og Betty, født Christensen, de overtog Gaarden i 1962 efter hans Forældre Peter Nidolf Fink og Hustru Hedvig, f. Sørensen, Peterslund, Mors, og som havde overtaget Gaarden i 1923 efter hans Forældre Jørgen Pedersen Fink og Hustru Helene, født Andersen, se mere om dem på andet Billede; Vejen der går gennem Gården er om til Kirken og Skolen, sidstnævnte er nu nedlagt. Gaarden var indtil 1556 præstegård for Hundborg og Jannerup sogne, og i mange år derefter har den været Annex-præstegaard, dette ses i Hundborg Herreds Tingbøger af 1666-1688, hvor f .eks. Gjertrud Michelsdatter, Enke efter Hr. Laurids Madzsøn (Præst) i Hundborg, hun var nu boende i Annex-Præstegaarden i Jannerup.
Billede og oplysninger modtaget af Anders Jensen Andersen, Nykøbing. Reg. 16.6.2003 på Thisted Arkiv. Scannet 2.2.2009 på Vangsaa Arkiv.

Billednr: 19997