Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Gruppebilleder

110/273

Strandfogedmøde 1919

Amtsgaarden i Thisted Strandfogedmøde år 1919.

 

Fra venstre øverst: Niels Jensen, Sdr.Vorupør, Martin Mortensen, Klitmøller, A. Borup, Hansted, Jeppe Jeppesen (Baun), Febbersted, Peter Hansen, Klitmøller, Sand ?, Hjardemål Klit, Sygehusinspektør Brok, Thisted, Carl Nystrup, Vangsaa, Andreas Pedersen, Vigsø, Martin Hansen, Vangsaa, Ukendt, Jens Martin Jensen Stenbjerg.

 

Forreste række fra venstre: Dommerfuldmægtig Søren Bjerregaard, Thisted, Jens Poulsen, Nr.Vorupør, Lars Kristensen, Hansted, Poul Odder, Klitmøller, Andreas Josefsen, Nr. Vorupør, Eriksen, Stenbjerg, Lars Kristensen f. 5.2.1850 død 8.11.1933 i Hanstholm, Andreas Pedersen f. 1.2.1866 død 3.11.1924 i Vigsø.

 

Modtaget af Astrid Hove, Østermøllevej 29, Thisted, til Thisted arkiv 6.3.1996 og oplysninger fra Astrid Kristensen gift Hede, Hjultorv 2, Thisted hun havde billedet i Jul i Thy 1999 med flere oplysninger der er flere af hendes familie på. Lars Kristensen fra Hansted var hendes farfar. Om Andreas Pedersen, Vigsø Astrid Hedes morbror, fader til nu afdøde P." Murer" Pedersen i Ræhr. Søren Bjerregaard kom til Thisted i 1907 som by- og herredsfoged, blev senere dommerfuldmægtig og var Borgmester 1925-37 og 1943-48.

 

Billedet er formentlig taget i øverste lejlighed på hjørnet af Jernbanegade-Aslygade (Frøkjærs Møbelhandel). Først i 1920'erne flyttede Søren og Bertha Bjerregaard ind i den nu nedrevne ejendom Hvidholt ved Thisted Bryghus. Sønnen, Thisteds tidligere erhvers-og turistchef Mogens Bjerregaard, kan huske at strandfogederne senere blev fotograferet i haven ved Hvidholt. Scannet af Vangsaa Arkiv.

 

14-06-2019  Vagn Smed:
Nr. seks bagest fra venstre er min farfar, Christen Nielsen Smed. Han var gårdejer i Hjardemaal Klit.

Venlig hilsen Vagn Smed


 

Billednr: 968