Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Heltborg, Ejendomme og deres beboere

12/45

Hus i Kjærstrup 1898

Hurup 1898. I dette hus ved Kjærstrup ved Hurup boede Johan Peter Sørensen f. 1857 som andet barn af husmand Søren Andersen. Johan P. Sørensen blev gift 1884, men mistede få år senere sin hustru og deres nyfødte dreng.
Tre år efter giftede han sig anden gang, og i dette ægteskab kom der 10 børn. Også hans anden hustru blev brat revet bort, og han stod alene tilbage med otte ukonfirmerede børn. Han kunne ikke klare at tage sig af børnene, og de fleste blev sat i pleje. En pige kom hos en kvinde i Thisted, >>der ikke tog plejebørn, fordi hun elskede børn og ville gå i mors sted, men udelukkende som indtægtskilde<<. Det er nu mange år siden, men den pige, det gik ud over, har ikke glemt de strenge år. Til minde om sit barndomshjem har hun sendt >> Jul i Thy<< et billede af huset i Kjærstrup, hvor hun blev født. Det er for lænst jævnet med jorden. Jul i Thy 1975. reg. 15.12.2008 på Vangsaa Arkiv.

Johan Peter Sørensen (1857-1932) er født i Ullerup, Heltborg og er søn af husmand, Søren Kristian Andersen og Ane Kristensdatter.

Johan Peter Sørensen (1857-1932) blev gift i 1886 i Heltborg med Mette Andersen (1848-1897) der er født i Heltborg og er datter af husmand, Anders Poulsen og Karen Jensen.

Johan Peter Sørensen (1857-1932) blev gift i Heltborg i 1900 med Ane Pedersen Tolbøll (1872-1916) der er født i Heltborg og er datter af husmand, Peter Pedersen Tolbøll og Ane Kirstine Olesen.
Blandt deres børn er: Søren Peter Tolbøl Sørensen (1900-), Anna Kirstine Sørensen (1901-), Anders Kristian Sørensen (1903-), Mette Kathrine Sørensen (1906-), Kirstine Petrine Sørensen (1907-), Johanne Marie Sørensen (1909-), Jenny Marie Sørensen (1910-), Otto Johan Adolf Sørensen (1912-), Dagmar Sørensen (1913-), Alfred Martinus Sørensen (1916-)

Billednr: 18476