Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Heltborg, Personer

322/460

Inger, Laurids, Linne og Søren Peder Handrup

Børn af Maren og Adolf Handrup:
Skotøjshandler Inger Steffensen f. Handrup (1919-), Hurup. Gift med Gravers Steffensen. 3 børn.
Gårdejer Laurids Handrup, Refsbøl. Født i Ullerup 1915. Gift med Anna Margrethe Amby.
Linne Handrup, Refshedegård. Gift med Berner Hedegaard. 2 døtre.
Gårdejer Søren Peder Handrup (1913-), Ullerup. Gift med Anna Marie Handrup.

Gårdejer i Ullerup, Heltborg, Adolf Kristian Lund Handrup (1884-1975) er født i Heltborg og søn af fattiggårdsbestyrer i Ullerup, Peder Kristensen og Line Mariette Jensen. Han blev gift i 1912 i Heltborg med Maren Kathrine Jensen Lyngklip (1891-1961) der er født i Heltborg og datter af gårdejer i Heltborg, Søren Lyngklip og Inger Marie Pedersen. De er begravet på Heltborg kirkegård.
Blandt deres børn er: Søren Peder Handrup (1913-1995), Laurids Møller Handrup (1915-), Eline Mariette Handrup (1917-), Inger Valborg Handrup (1919-2009), Ellen Handrup (1924-)


Gårdejer, Søren Peder Handrup (1913-1995) blev gift i Agger i 1944 med Anna Marie Larsen (1916-2004) der er født i Ørum og datter af gårdmand, Jens Thomsen Lund Larsen og Kristine Bangsgaard. De er begravet på Hurup kirkegård.
Blandt deres børn er: Knud Rasmus Handrup (1946-), Jens Lund Handrup (1949-), Margit Lund Handrup (1951-), Adolf Lund Handrup (1952-), Morten Lund Handrup (1953-), Christian Lund Handrup (1956-)


Laurids Møller Handrup (1915-) blev gift i 1951 i Odby med Anna Margrethe Amby (1917-2001) der er født i Odby og datter af gårdmand, Niels Kristian Amby og Dorthea Rasmine Olesen. Hun er begravet på Hurup kirkegård.
Blandt deres børn er: Karen Handrup (1954-), Ellen Handrup (1952-), Inger Handrup (1953-)


Inger Valborg Handrup (1919- 2009) er født i Ullerup, Heltborg og er datter af gårdejer, Adolf Kristian Lund Handrup og Maren Kathrine Lyngklip. Hun blev gift i 1942 i Heltborg med Graves Nørgaard Steffensen (1915-1995). Han er begravet på Vestervig kirkegård.
Deres børn er: Maren-Katrine Steffensen (1948-) født i Visby, Knud Møller Jensen (Steffensen) (1953-) født i Hurup, Anton Christian Møller Jensen (Steffensen) (1955-2001) født i Hurup.
Efter skilsmisse fra Graves i 1956 blev Inger med børnene boende i Hurup, hvor hun drev skoforretningen ”Inger Sko” indtil 1967. Det år flyttede hun til Hanstholm og blev gift med hovmester Gunnar Møller Jensen (1929 – 1994), som hun drev skoforretningen ”Sko Nyt” sammen med. I 1977 flyttede de til Herning, hvor Inger fortsatte med at sælge sko, mens Gunnar genoptog sit arbejde som hovmester ved A P Møller.  I 2004 flyttede hun til Århus. Inger og Gunnar er begravet på Nordre Kirkegård, Herning.


Eline Mariette Handrup (1917-) blev gift i 1956 i Visby med gårdejer, Berner Albert Hedegaard (1905-1992) der er født i Ydby og søn af gårdejer, Mads Peitersen Hedegaard og Maren Kathrine Christensen. Han er begravet på Ydby kirkegård.
Blandt deres børn er: Else Handrup Hedegaard (1957-), Inger (Handrup) Hedegaard (1959-)

Foto: A. B. Hansen

Billednr: 77850