Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Hørdum, ejendomme og deres beboere

23/47

Parti fra Nyhåbsvej, Hørdum.

Parti fra Nyhåbsvej ca. 1948. Ove Kaagaards autoværksted nr. 17. I sollys Smed Kaagaards hus nr. 15. Længere tilbage også i sollys uddeler Olsens garage, nedrevet for mange år siden. Forrest til venstre anes i skygge  mejeriets beboelse, og så mælkemandens solbeskinnede gavl.

Ove Kaagaard (1916-1981) er født i Hørdum og er søn af smedemester, Niels Christian Christensen Kaagaard (1889-) og Kirstine Thomsen (1888-). Han er begravet på Hørdum kirkegård.


Smedemester, Niels Christian Christensen Kaagaard (1889-1971) er født i Snedsted og er søn af husmand, Christian Peter Christensen Kaagaard og Mette Uhrbrand Nielsen. Han blev gift i 1914 i Skjoldborg med Kirstine Thomsen (1888-1949) der er født i Kallerup og er datter af husmand, Thomas Kristian Thomsen og Dorthea Kirstine Mikkelsen.


Brugsforeningsbestyrer, Jens Olesen (1888-) er født i Handrup, Vestervig. Han blev gift i 1914 på byfogedkontoret i Thisted med Hedevig Augusta Knudsen (1889-) der er født i Sennels.
Blandt deres børn er: Carl Richard Olesen (1917-), Ellen Margrethe Olesen (1920-)


Billednr: 69012