Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Hørdum, ejendomme og deres beboere

18/47

Parti fra Hørdum.

Brevkort fra Hørdum. Sendt 15/10 1910 fra Aksel Thomsen til Sadelmager Kristian Pedersen i Amerika. Parti fra midtbyen med stationsforstanderens have til højre. Til venstre ses lidt af Viktor Posts hus, senere lagt til butikken "Nærkøb". Derefter bygningen, der senere blev bank og købmandshandel - nu nedrevet. Længere tilbage ligger manufakturhandlerens forretning og til højre kroen med hørestald ud til vejen

Snedkersvend, Axel Casper Thomsen (1892-) er født i Thisted og er søn af tømrer, jens Nicolaj Thomsen og Johanne Lisbeth Nielsen. Han blev gift i 1914 i Hørdum med Marie Karoline poulsen (1889-) der er født i Horsfeldt, Bedsted og er datter af husmand, Martin Poulsen og Dorthea Sophia Plougmann.


Sadelmager, Mikkel Christian Pedersen (1887-1949) er født i Sønderhaa og er søn af arbejdsmand, Markus Pedersen og Kristine Andersen. Han blev gift i 1917 i Thisted med Mariane Nielsen (1886-1966) der er født i Hurup og er datter af husmand, Søren Christian Nielsen og Dorthea Madsen Pedersen. De er begravet på Hørdum kirkegård.

Billednr: 69017