Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Hørdum, personer

130/249

Lars Svaneborg og ukendt.

Dilettant på Hørdum Afholdshjem 1905. Manden til højre er Lars Svaneborg som 16-17 årig. Den anden mand kendes ikke. Billedet blev opbevaret af manufakturhandlerens kone Kirstine, der så engang gav det til Chris Svaneborg.  Fotograf er Christine Poulsen, der havde atelier på Legindvej 6 (før fotograf bang).

Lars Andersen Svaneborg (1888-1932) er født i Vust og er søn af partikulier, Anders Gravesen (Svaneborg) og Ane Johanne Kristensen. Han blev gift i 1919 i Hassing med Kristine Petrea Bangsgaard (1892-1960) der er født i Hassing og er datter af husmand, Kristian Bangsgaard og Kirstine Jakobsen. Han døde i Colorado, USA og hun flyttede tilbage til Danmark og ernærede sig som syerske i Koldby, Hørdum og er begravet på Hørdum kirkegård.
Blandt deres børn er: Anna Johanne Swaneburg (1921-), Ellen Kirstine Swaneburg (1923-), Christian Peter Svaneborg (1924-), Harald Andrew Swaneburg (1927-1958)


Billednr: 69005