Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Partier fra Sønderhå

1/8

Gadeparti fra Sønderhå

Gadeparti fra Sønderhå.
 
På billedet ses Sønderhå Brugsforening og i forlængelse heraf (efter brandmuren) jordemoderboligen, hvor Emma og Johannes Olsen boede. Emma fungerede som jordemoder og Johannes reparerede datidens radioapparater og gik i daglig tale under navnet "Radio-Olsen".
 
Indgangsdøren nærmest brandmuren i jordemoderboligen gav adgang til "Radio-Olsens" butik.
 
Vejen foran bygningerne er Legindvej - set mod vest. Over brugsforeningens lagerbygning ses øverste del af tårnet på Sønderhå kirke.
Det dokumenterer for nutiden, at bygningen på et tidspunkt er blevet nedrevet, for sidenhen at blive genopført på den modsatte side af vejen.
Denne bygning eksisterer fortsat, men ikke som Brugsforening.
 
Billedet ejes af Svend Kappel, Thisted, som i perioden 1949 - 1950 var ansat i Sønderhå Brugsforening.
Uddelerparret hed dengang Johanne og Chr. Nielsen.

Billednr: 24412