Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Kallerup - Kallerupvej

71/71

Kallerupvej 8. Maren Sørensen 1932

Kallerupvej 8 - Jens Larsens gård 1932. Maren Sørensen, gammelmuer i gården. Afleveret af (Mogens Kruse)

 

Beboere af Kallerupvej 8:

Iflg. Torsten Balle, tidl. Leder af lokalhistorisk arkiv, var der en beboer, der kaldte sig podemester, mens dette ikke var godt nok for sønnen, som titulerer sig Hortulanus (kirkebogen)

Pastor Aagaard 1802:

Physisk, oeconomisk og topografiske Beskrivelse over Thye.

 

Stuehuset, stalden og laden er til dels opført i 1896, dels i 1923. Den tidligere beliggenhed var oppe ved skovvejen.

 

Christen Jacobsen f. 1799

Gift 1845 med Ane Christensdatter, f. 1825. Sandsynligvis andet ægteskab, idet der ved folketællingen 1845 bor tre børn på 11, 8 og 5 år, pige i huset Mariane Christensen, f. i Jannerup,19 år. I 1855 er Maren kommet til, 9 år.

 

Lars Sørensen. F. 19.9. 1846 – d.d. 12.8.1920.

Gården har været i slægtens eje fra ca. 1840 – 1970. Overtaget af LS 5.8.1873.

 

Gift 11.7. 1873 med Maren Sørensen, f. Christensen i Kallerup 10. november 1847, d. d. 9. oktober 1940. Hun boede på ejendommen alle 93 år. I avisen står der bl.a. ved hendes 90 års fødselsdag:

 ”I sit ægteskab Maren Sørensen moder til fire børn, der imidlertid alle er døde.. Et barn døde som lille, den ældste søn kaldtes bort i 30-årsalderen, en anden søn, der var boelsmand i Sperring, omkom pludseligt (Peder Kristian?), og datteren Dorthea, gift med sognefoged Jens L. Jensen, måtte for 8-9 år siden sige sin moder, sin mand og sine tre voksne børn det sidste farvel. Gamle Maren færdes endnu både inde og ude, men en stærk fremskreden tunghørhed gør næsten al samtale med hende umulig. Hun fremsætter jævnligt ønsket om at måtte henleve også sine sidste dage i sit gamle hjem, hvad svigersønnen og dennes datter, der begge plejer hende på det bedste, selvfølgelig hellere end gerne tilsteder hende.”

Maren døde efter ´nogen tids sygdom d. 9. oktober 1940 som den ældste beboer i sognet. Hun blev begravet den 15. oktober under stor deltagelse.

 ”Båren stod i hjemmet hos svigersønnen sognefoged J. L. Jensen og her samledes følget først til en højtidelighed, som blev ledet af Lærer Eriksen, Kallerup. Derefter førtes båren til Kallerup kirke, hvor pastor Sommer talte. --- Der var sendt mange kranse til båren, deriblandt et par signerede fra familie og venner.”

 

Peder Kristian Sørensen 5.6.1876 – 20.6.1916. Havde ejendommen 13. august 1909 – 24. juni 1911.

 

Gift 25.4.1911 med Maren Kirstine Sørensen, f. Steensgaard 10.9.1873. d.d. 1.7.1944.

 

Jens Larsen Jensen, f. 21. marts 1874 i Kallerup. Søn af Niels og Karen Jensen, Kallerup.

Grejsdalens Landbrugsskole 1900-01.

Gårdejer i Skjoldborg 1901-11 i Kallerup 1911- ?. I 1911 var der opdyrket 16 tønder land (i 1945 19 tdr.). Ejendomsskyld 18.800, grundskyld 8.400 kr. Besætningen var ved overtagelsen 2 heste, 4 køer, 8 ungkvæg, 3 svin, 4 får (i 1945 2 heste, 6 køer, 10 ungkvæg og 20 svin).

Sognerådsformand 1904-09 og 1917-25. Valgt af Venstre. Han var både formand og kasserer.

”Her var Jens Larsen i sit rette element, ikke mindst som regnskabsfører og kasserer – selv om arbejdet blev trist for revisorerne, der kunne slide i tallene time efter time uden, praktisk talt uden så meget som at ”tjene” en tiøre.” Avisen ved hans 70 års fødselsdag. Videre står der:

   ” Den, der ser Jens Larsen og taler med ham, kan vanskeligt forstå, at han har så mange år bag sig. Vi, der i 30-40 år har kendt og omgåedes ham, kan ikke mærke, at han i mindste måde er svækket hverken på sjæl eller legeme – bortset fra, at hans gang, grundet på en ret ondartet gigt, er blevet besværlig i de senere år. Vi er mange, der på tirsdag vil sende en venlig hilsen og tanke til sognefogedgården i Kallerup med tak for det store arbejde, Jens Larsen Jensen har udført til gavn for Skjoldborg-Kallerup. Og vi ønsker det aldrende fødselsdagsbarn endnu mange års virke til gavn og glæde for ham selv og andre”.

Sognefoged i Kallerup sogn 7. februar 1922 – til hans død i 1962.

Ejendomsskyldsvurderingsmand 1930.

Andre hverv: medl. af menighedsråd, værgeråd og skolekommission

Formand for sygekassen i adskillige år.

 Ved hans død i 1962, 88 år gammel stod der bl.a. i avisen:

 ”Han havde arbejdet i sin have og faldt om, da han ville gå ind. Datteren hjalp ham ind og løb derefter ud for at hente sin broder, men inden de kom tilbage, var faderen død. --- Jens Larsen var en afholdt mand på egnen, og budskabet om hans pludselige død vil blive modtaget med vemod”. Han efterlod desuden en datter gift med vejmand Åge Hyldahl, Skjoldborg. Han var dekoreret med Dannebrogsordenens hæderstegn.

 

Gift 4. april 1903 med Dorthea Marie f. Sørensen, datter at Lars og Maren Sørensen. F. 12. dec. 1880. d.d. 27.2.1928.

 

Niels Jensen, f. i Skjoldborg 29. januar 1906, søn af Jens og Dorthea. Dør november 1970.

Gift med Mette Johanne Jensen, f. 1. juli 1905, datter af Jens Chr. Nielsen.

 

Slægten efter Christen Jacobsen bor nu ikke længere på ejendommen, som overtages af Tage Pedersen, GL.Hornstrup. Han lægger jorden til sin egen og sælger bygningerne til Mogens Kruse pr. 1. januar 1971 for 33.000 kr. Huset renoveres gennemgribende 1972-73.

MK f.d.30. marts 1945 er lærer på Sjørring skole 1970 – 2005.

 

Gift med Jane Kruse, (f. Justesen 30. april 1946) 30. august 1969. Tre børn. Skilsmisse 1993.

 

Gift med Bente Lauridsen (f.. Jensen 4. august 1950) 26. august 1995

                                                                                                                             

Billednr: 2731