Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

A - D

230/354

Christian Carstensen

Datering: 1865

Thisted 1865. Christian E. Carstensen  f. 1749 i Nordborg d. 1831 i Thisted, var gift med Ane Elisabeth  f. Lund 1804-1870.
Billedet er rigistreret som nr. 3123 hos Tönnes i Aalborg og er bestilt af Carstensen fra Blokhus. Da C.E. Carstensen jo dør i 1831, må fotografiet være blevet til på grundlag af en tegning af ham. Oplyst af Elif Mikkelsen, Klarup.
 reg. 1.6.2005 på Thisted Arkiv. Scannet 2.10.2011 på Vangsaa Arkiv.

06-01-2016 oplyser Mikael Vandet, Thisted museum:
Det på skærmen viste billede af carstensen er ikke fra fotograf Tønnes i Aalborg, men der imod fra fotograf L. H. Gram i Thisted.
Den viste person Christian E. Carstensen var ikke gift med Ane Elisabeth Lund. Hun var gift med Carstensens søn Christian Brandt Carstensen (se denne).
Den viste person er den navnkundige Amtsprovst i Thisted gennem mange år Christian Ehrenfried Carstensen (1749-1831). Billedet der vises er en affotografering - Det originale billede var et maleri udført på voks af maleren Ole Magnus Rasch (1783-1862). Han udførte billedet af amtsprovst Carstensen i 1829, da Carstensen fyldte 80 år. Maleren Ole Magnus Rasch var uddannet porcelæns- og portrætmaler, der kendes henved 100 arbejder af ham. Hans klientel var præster, proprietærer, godsejere og det bedre borgerskab i de nørrejyske købstæder. Hans portrætter er detaljerede, omhyggelige og sirlige udførte.
Der kan læses om amtsprovst Carstensen i bogen "Provst Jørgen Carstensens slægt" fra 1912 samt i bogen "Det Sidste Hvilested Kirkegårde og Gravminder i Thisted" fra 2011

13-01-2016 Michael Vandet, Thisted Museum:
I tillæg til det den 06.01 2016 oplyste, skal her tilføjes en rettelse m.m.:
Ifølge familietraditionen blev amtsprovst Carstensen portrætteret i anledning af hans 80 års fødselsdag (1829). Men ifølge "Fortegnelse over Ole Magnus Raschs arbejder" er originalportrættet signeret "Rasch 1828". Men da amtsprovsten fyldte 80 år den 23. februar 1829, kan anledningen godt have været den runde fødselsdag. En anden anledning til portrættet kan være, at Carstensen den 10 juni 1828 havde 50 års embedsjubilæum. I øvrigt kan det her oplyses, at originalportrættet er ovalt med målene h. 18cm - b. 15cm, og at Carstensen er portrætteret i ornat med kalot, bladkrave og ridderkors (modtaget i 1817).

Foto: L.H. Gram, Thisted /Tönnies,Aalborg

Billednr: 42717