Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Hundborg - Personer

210/326

Carl, Else, Marie & Thorvald Yde

Datering: 1940

Marie Yde med børnene Karl (1927) Else (1925) Thorvald (1929) Marie og hendes mand Thorvald Yde havde købmandsgården i Hundborg, men han døde i 1929 før den yngste søn blev født, derfor kom sønnen til at hedde Thorvald. De to drenge dannede senere bilfirmaet Brd. Yde i Thisted.

 

Marie Elisabet Krogsgaard (1896-1979) er født i Villerup, Vestervig og er datter af gårdmand, Karl Hanche Krogsgaard og Christiane Sørensen. Hun blev gift i Vestervig i 1921 med Thorvald Nikolaj Yde (1890-1929) der er født i Hundborg og er søn af gårdejer, Kristen Olesen Yde og Else Jensen Dybdahl. De er begravet på Hundborg kirkegård.

Købmand, Karl Krogsgaard Yde (1927-) er født i Hundborg og er søn af købmand, Thorvald Nikolaj Yde og Marie Elisabeth Krogsgaard. Han blev gift i Thisted i 1956 med bankassistent, Elisabeth Hebsgaard (1930-) der er født i Thisted og er datter af murermester, Jens Hebsgaard og Kirstine Langgaard.

Else Krogsgaard Yde (1925-2006) er født i Hundborg og er datter af købmand, Thorvald Nikolaj Yde og Marie Elisabeth Krogsgaard. Hun er begravet på Hundborg kirkegård.

Thorvald Kristen Krogsgaard Yde (1929-) er født i Hundborg og er søn af købmand, Thorvald Nikolaj Yde og Marie Elisabeth Krogsgaard.

 

Billednr: 26405