Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Hundborg - Personer

202/326

Emma & Peder Fink

Datering: 1995

Hundborg 1995. Peder Fink var i mange år sognerådsformand i Hundborg-Jannerup kommune. Ved kommunalreformen i 1970 var han i skarp konkurence med Holger Visby om borgmesterposten i den nye Thisted kommune, men som bekendt vandt Visby, Peder Fink blev så i mange år socialudvalgsformand. P. Fink døde for en 10 -12 år siden og er begravet i Hundborg kirkegård. Peder Kristian Pedersen Fink, søn af fisker Kristen Pedersen Fink, er født i Vorupør d. 23. juni 1921, han blev d. 4. maj 1945 gift i Jannerup Kirke med Emma Kobberøe datter af gårdejer Kristen Kobberøe, Jannerup. Efter giftermålet overtog de Emma' fødehjem i Jannerup, og deres otium tilbragte de i Hundborg, hvor Emma stadig bor.

Oplysninger fra Verner Paulsen, Hundborg, 20.9.2009. Fotograf Klaus Madsen. reg. 29.5.2006 på Thisted Arkiv. Scannet 22.9.2009 på Vangsaa Arkiv.

26-09-2012 Anni Schrøder født Fink:

Dejligt billede af min farbror Fink og tante Emma. De ser ud på billedet, som jeg husker dem. De var, og Emma er, altid gæstfrie og vi børn elskede at komme på besøg i deres hjem i Jannerup

Foto: Klaus Madsen

Billednr: 26418