Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Hundborg - Personer

302/326

Byrådet

Datering: 1930

Slagter Jespersen, Uddeler Johs. Pedersen, Barber Søren Kjær ved Brugsforeningens benzintank i 1930'erne.

 

Slagtermester, Jens Peter Jespersen (1880-1949) er født i Harring og er søn af husmand, Niels Ludvig Christian Jespersen og Maren Andersen Skammelsen. Han blev gift i Stagstrup i 1903 med Ane Sørensen Yde (1878-1937) der er født i Stagstrup og er datter af gårdejer, Jens Sørensen Yde og Karen Christensen. De er begravet på Hundborg kirkegård.

Uddeler, Johannes Martin Pedersen (1886-1967) er født i Eldrup og er søn af tømrer, Hans Pedersen og Maren Andersen. Han blev gift i Hundborg i 1913 med Johanne Jensen (1890-1968) der er født i Hundborg og er datter af gårdejer, Niels Jensen og Ane Østergaard Lauritzen. De er begravet på Thisted vestre kirkegård.

Barbermester, Søren Pedersen Kjær (1879-1950) er født på Jegindø og er søn af gårdmand, Peder Sørensen Kjær og Nielsine Kirstine Nielsen. Han blev gift i Gullev i 1907 med Ane Marie Hansen (1886-1970) der er født i Gullev og er datter af husmand, Anders Hansen og Karen Nielsen. De er begravet på Hundborg kirkegård.

 

Billednr: 4770