Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Vang - Tvorup - Rodals Bakke

57/74

Rodals Bakke 19

Datering: 1972

Vang ca. 1972. Rodals Bakke 19. Købmand Viktor og Johanne (Hanne) Andersen. De købte købmandsforetningen i 1949 og havde den til den lukkede 30.10.1993.

Billede og oplysninger fra Hanne Andersen, Sjørring til Vangsaa Arkiv 21.1.2008.                                                                                                

 

(Skrevet af Ole Bak-Jensen, Vang maj 2001.)

Som noget mere nutidig kommer vi til forretningen på Rodalsbakke 19. Den blev bygget af Th. Pedersen i 1923. Han og hans kone Anna drev forretningen til 1942. Samtidig drev de også møllen ved hjælp af en møllesvend. I 1942 blev forretningen solgt til Maren og Chr. Thomsen.

De solgte møllen til en møllesvend ved navn Chr. Nielsen, og i 1945 solgte de forretningen til købmand Larsen.

Larsen havde den ikke så længe, idet han i 1948 solgte den til ovennævnte møller. Han lejede forretningen ud til "Anna Ebenhardt, der kun havde den kort tid, og i 1949 blev den solgt til Hanne og Viktor Andersen. De drev forretningen sammen til 1988, hvor Viktor døde. Hanne førte forretningen videre til 1993. Da blev den sidste" forretning lukket. Vi må nu udenfor sognet, når vi skal købe ind.

Billednr: 2247