Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune

Sennels - Brudepar

1/14

Karen og Ejber Thøgersen

Datering: 1938

Sennels 1938. Karen Nielsen f. 21.6.1914 i Hunstrup d. 24.3.2007 og Ejber Thøgersen f. 12.4.1907 i Faartoft, Thisted Landsogn d. 23.6.1982.  Gift den 3.6.1938 i Hunstrup kirke. Boede over for Plejehjemmet i nr. 68? Ejber havde i mange år Sennels Mølle, og senere drev de en lillebilforretning med 2 biler. En 5 personers og et "Rugbrød". Ægteskabet var barnløst. Begravet på Sennels kirkegaard.

Billede modtaget af Anne Lise Larsen. reg. 28.12.2021 på Vangsaa Arkiv. 

 

Sennels 1938. Karen & Ejber Thøgersen. Karen og Ejber Thøgersen Anton Thøgersens Kaldalvej solgte i 1938 sin gård til sin søn og Svigerdatter, som lige var blevet gift. Karen og Ejber Thøgersen beholdt gården til 1954, hvorefter de flyttede til Sennels. Købte Sennels mølle, samt huset på Sennelsvej 66. Startede i det små med lillebil-kørsel, som Karen kunne passe. Mange havde ikke selv bil på den tid. Efter nogle år blev møllen solgt, og både Karen og Ejber havde også nok med kørslen. Af biler var der nu en 9 personers (rugbrød) og en 5 personers. Var der rigtig travl, kørte deres gode ven mekanikeren gerne en tur. Mekaniker Jens Kristensen boede lige ved siden af. Havde et værksted, hvor man kunne få forskelligt repareret – købe en ny cykel o.s.v. Jens var ungkarl – fik sin mad hos Ejber og Karen og var en del af deres familie. Ca. 1962 byggede Karen og Ejber et mindre hus på Sennelsvej 60. Karen og Ejber fik ingen børn.

 

03-01-2024  Henning Thøgersen:
Ejber Thøgersen var ældste søn af Anton Thøgersen. Hans søster hed Ragnhild og blev gift med Chr. Nørgaard. De fik heller ingen børn.. De boede på Vester Kloster i Sennels indtil deres død. Gårdens jordtilliggende blev til Klosterengen og stuehuset fik lov til at bestå.

Antons tredje barn var min bedstefar Jens Korsgaard Thøgersen. I modsætning til sine søskende fik Jens og hustruen Elna, 5 børn. Disse 5  børn skænkede  dem 10 børnebørn. Min far Ejgild kom med 4 sønner.

Bedstefar var med rette en stolt mand...Jens Korsgaard (som han kaldtes) døde, 65 år gl. i 1976,  kun 10 år efter døde far, 52 år gammel..


 

Billednr: 112974